Praktisk
Alt hvad du behøver for, for at få 2 skønne festival-dage på Kjøllergaard.
Børn under 12 år er gratis.

Overnatning

Vi har 2 camping-områder til ØSTPAA festival: "Hans Verners mark" samt den rolige og afsidesliggende "Verdens Ende".
På "Verdens Ende" skal man gå længere for at finde toiletvogne m.m. Til gengæld må der ikke afholdes højlydt fest og der er skal være stille efter kl. 02:00. Og her er der større afstand mellem teltene og pladsen er omkranset af bevoksning.
På "Hans Verners mark" er du tæt på festivalindgangen toiletvogn og parkeringsplads. Her vil i øvrigt være en lille bod, hvor der kan købes drikkevarer, let mad og en opladning til mobilen.
I begge områder kan du vælge mellem at bo i eget telt eller leje et stort tippie-telt. Hvis du medbringer eget telt, skal du købe en teltplads. Pladsen er 2,5 x 2,5 m. Medbringer du større telt, skal du købe flere felter. Når du vælger at leje et stort tippietelt, henvender du dig ved festivalindgangen og informerer om, hvilket campingområde du bor i. Vi fragter teltet til dit område og du slår det selv op. Vi sørger for instruktion (det er mega nemt og tager ca. 10-15 min.), pløkker og hammer. Teltet er 5 m. bredt og 3 m. højt og kan huse op til 6 sovende. Der er gulvdug i teltet som lukker helt tæt. Medbring selv liggeunderlag og alt sovegear.
Når du køber campingbillet har du adgang til kolde brusebade. Det er muligt at tilkøbe billetter til varme bade. Toiletter er alle træk og slip med vand, og de rengøres jævnligt alle dage. Husk at du i øvrigt også kan købe morgenmadsbilletter på forhånd.
Der er en del hoteller, B&B'er og vandrehjem i nærheden. Vi anbefaler bl.a. Kanns Hotel i Åkirkeby, Svaneke Vandrehjem eller Hotel Gudhjem.


Kom frem og tilbage
Kør selv, bus+færge eller flyv. Det er de 3 muligheder der er for at komme til Bornholm. Du skal selv arrangere din rejse til og fra solskinsøen, men du kan nemt bestille shuttle-kørsel fra Rønne, hvor du ankommer og ud til festival-pladsen (og retur igen).
En af de nemmeste måder at komme til Bornholm på er med KOMBARDOEKSPRESSEN. Fra København tager hele turen (inkl. færgeoverfar) 3 timer og 20 min. Bestiller du i god tid, kan du få hele rejsen (inkl. billet til færgen) for ned til 119 kr.
Hvis du kommer i bil så parkerer du tæt på både festival-indgange.n og campingområdet. I tilfælde af våd jord (meget regn) vil parkering blive i vejkanten.
ØSTPAA's adresse er: LYRSBYVEJ 32, 3751 ØSTERMARIE



Pladsen
Vi er i fuld gang med at skabe det bedst mulige overblik over ØSTPAA's festivalplads og indhold. Om ikke så længe vil du her kunne finde et kort over hele området samt detaljerede beskrivelser, fotos og video af, hvad du kan forvente dig af et besøg på ØSTPAA.
Indtil da kan du læse en smule mere om, hvorfor vi ønsker at gøre os ekstra umage for informere og forberede vores gæster som overhovedet muligt her:
ØSTPAA afholdes på en gammel nedlagt svinefarm som disse er i gang med en transformation og skal blive til en kulturgård for kunstnere og kreative. Derfor er rammerne rå og forholdene noget som vi opgraderer år for år. Forvent derfor ikke luksus og finpolerede lokaler. Her er der til tider støvet, groft og der ER chancer for at støde på brændenæller, mudder og en enkelt rotte.

Aktiviteter
Udover koncerter, talks, kunst og andet spændende indhold til ØSTPAA, så er der også andre ting at tage sig til. Festivalen er beliggende tæt på både skov, klipper og hav.
Vi vil snart lave en liste her over anbefalinger til seværdigheder og aktiviteter tæt på ØSTPAA.
Du kan også købe billet til udvalgte events som vi arrangerer kun for ØSTPAA's gæster:


Mad, drikke & shop

Du kan selvfølgelig købe mad og drikke til ØSTPAA, og snart vil du her kunne se en liste af de boder der kommer til at være, og hvor du kan finde dem på festivalpladsen.
Der vil være mulighed for flere vegetar- og veganer-valg.
For overnattende på campingpladsen, vil der være en bod som sælger sandwiches, drikkelse og snacks.
Vi åbner snart for muligheden for at forudbestille aftensmad.
Vi sigter mod en kontantløs festival, så betaling sker med betalingskort eller MobilePay.
Man må ikke medbringe egen mad og drikkelse ind på festival-pladsen, med mindre der er særlige hensyn som fx føde og væske til små børn, særlige ønsker for gæster med diagnoser eller andet. I vil ikke blive udspurgt om dette ved indgangen, og behøver ikke give nogen forklaring.
Tryg festival
Reglerne for adfærd og omgang på ØSTPAA er simple:
ik' gør det til en dårlig oplevelse for andre.
Det betyder bl.a. at rygning sker i rygezonerne, truende og grænseoverskridende adfærd samt hærværk medfører bortvisning.
Det er til enhver tid op til vores vagter at vurdere i hvert enkelt situation, om der er årsag til at sanktionere en gæst.
